Udvikling af malerfærdigheder: Sådan forbedrer du dine kunstneriske evner med online malekurser

Lær at male som en professionel: Sådan lærer du at male med online malekurser og male teknikker 

At male er en fantastisk måde at udtrykke sin kreativitet på. Men for at blive en dygtig kunstmaler kræver det tid, erfaring og teknikker. Heldigvis er der i dag et væld af ressourcer til rådighed, herunder online malekurser, der kan hjælpe dig med at udvikle dine evner og opnå imponerende resultater. I det her blogindlæg vil vi udforske, hvordan undervisning og online malekurser kan være afgørende for din udvikling som maler.

Kom godt i gang med at male fra dag 1

Da jeg i sin tid startede med at male, var der ikke noget der hed YouTube eller online malekurser. Der var noget der hed biblioteket eller live malekurser. Derfor søgte jeg i første omgang på biblioteket, efter noget viden og knowhow. Men mand!.....Det var ikke nemt. For der stod en masse i de bøger og der var meget lidt visuelt som jeg kunne lade mig inspirere af. Så jeg opgav og gik selv i gang med at opfinde den dybe tallerken.

Opdag dit kreative potentiale: Tag malekurser live eller online og udvikl dine malerfærdigheder

Den gang, fandt jeg et par kunstnere som jeg valgte at tage nogle live malekurser ved. Den første sagde, at jeg skulle lytte til mit lærred. Jeg lagde øret ind til mit lærred og jeg prøvede virkeligt at høre efter hvad lærredet fortalte mig.

Men altså......! Jeg kunne faktisk ikke rigtigt høre noget som helst! Så, som den provo fis jeg jo engang er, vendte jeg mig om til min underviser og udbrød; det siger ikke en skid! Så gider du så at hjælpe mig nu??? Så blev han fornærmet og jeg kom ikke de sidste gange.....fik intet ud af det. 

Den anden kunstner jeg tog et kursus ved, var nogle år senere, hvor jeg selv var kommet godt i gang med at male. Her stod, alle den undervisende kunstners malerier med ryggen ud mod os, så vi IKKE kunne lade os inspirere af hendes værker.

Den tilgang forstod jeg slet ikke, da det jo var hendes stil jeg personligt, og de andre elever også,  var interesseret i og gerne ville lære noget fra. 

På det kursus endte jeg med at køre solo løb og gøre min egen ting. Det endte med at hun stod med alle eleverne, i en cirkel rundt om mig. Min kære "underviser" udbrød; det er SÅ fedt at se dig arbejde Mille.....Whaaaaat! Der er noget galt her!!!.....

Jeg betalte 1600 kr. for 12 timer og jeg lærte, at man kunne klistre noget sy mønster silke papir ind i sine baggrunde ved at blande trælim med vand, i en 50:50% fordeling. Halleluja........!

Lærte mig selv at male - det blev jeg nødt til

Faktisk har jeg lært mig selv at male, ved at jeg, udforskede, forsøge, fejlede og så prøvede igen. Jeg har en ret veludviklet fantasi og derfor har jeg altid fundet det super nemt at finde på nye ting og nye male teknikker. F.eks har jeg malet med knækkebrød, glas og visit kort, lige fra starten af. Jeg brugte hvad jeg havde i huset af ting og sager, til at skabe effekter i mine malerier med.

Den anden dag fald jeg over mine 2 første malerier, på et gammelt one drive. Det var SÅ sjovt at se dem og derfor vil jeg lige vise dig min udvikling gennem årene her. Med udgangspunkt i de to første malerier jeg lavede og et par af mine seneste malerier, kan du se MIN personlige udvikling gennem tiden.

Der er da sket lidt syntes jeg. Sjovt nok, så er det stadig de samme farver jeg opererer i :-)

Der er mere ro i mine billeder i dag. Jeg synes de er meget bedre og de fortæller meget mere end de gjorde den gang. Det er tydeligt at se, at jeg har udviklet mine teknikker gennem tiden.

Men... det har også taget mig mange år at komme fra de første til de sidste malerier - en spændende rejse. Også til tider en MEGET frustrerende rejse, da jeg har haft meget svært ved at finde inspiration jeg kunne lade mig rive med af. Det er faktisk derfor jeg valgte at undervise i PopArt :-) Dengang i 2009 da jeg skabte PopArt skolen...

Men inden jeg pladre videre omkring min egen rejse og udvikling, skal du lige se det andet også. Jeg malede disse to billeder på samme tid Det røde og det blå til venstre) nemlig - har altid haft en ting med at male i serier og jeg har sjældent malet et enkeltstående maleri :-)

Farverne er igen i samme boldgade. Teknikkerne er anderledes da jeg har malet et motiv op i 4 lag og 4 farver, her på det til højre, herunder.

Men som du kan se er der grønne klatter på det til venstre (de er malet med knækkebrød) og de røde ringe er malet ved at dyppe et glas i maling og trykke med det........

i dag ville jeg have brugt en stencil til den del :-) Jeg designer jo selv en masse stencils som jeg i dag bruger i mine videoer.

I øvrigt kan du lade dig inspirere på min youtube kanal, hvor jeg har lavet en del speed painting videoer. Visuel inspiration - slut med biblioteksbøger og HURRA for internettet som er SÅ fuld af fede muligheder og inspiration.

Hvordan blev PopArt skolen til

I min egen frustration over, ikke at kunne finde seriøs undervisning eller inspiration, blev jeg, gennem cybergalleriet, som jeg var et meget aktivt medlem af for mange år siden, opfordret til at lave kurser. Og nogle gange kommer den bedste male undervisning ud af at vide hvad man IKKE vil udsætte dine elever for.

Derfor besluttede jeg ret tidligt at mine elever ikke skulle "male den farve de følte i maven den dag" - de skulle have noget konkret og styret så de RIGTIG kunne lære at male. PÅ den fede fede måde.

Det er der kommet 1000 vis af malerier ud af gennem de 14 år jeg har undervist i at male den Mille Maj'ske  PopArt. Og her er det også sjovt at se mine elevers udvikling. De har jo fulgt min udvikling. Og jeg har, som underviser udviklet mig rigtig meget også. 

Se f.eks her, hvordan deres malerier så ud i 2010 kontra hvordan de ser ud fra 2020 (hvor jeg startede med online malekurser) til i dag 2023.

Første billede er samme motiv, men med en langt mere gennemarbejdet og flot baggrund. Dette maleri er lavet af Irene, som malede det på mit første online kursus, PopArt for begyndere tilbage i 2020. Fedt ikke?

Det blå her er et godt eksempel på hvordan du kan lære at male personlige portrætter med mine malekurser. Det venstre er langt mindre gennemarbejdet end det til højre. Det til højre har en flottere baggrund med meget mere liv og flere flotte male effekter.

Derudover er der langt mere ro i billedet. Også selv om der sker meget mere i baggrunden. Og det skyldes jo, at jeg som underviser også er blevet bedre end jeg var da jeg startede med at lave malekurser i 2009.

Herunder er der endnu et eksempel på at mine male kurser i dag, fokuserer mere på lag, fortælling og dybde, end den gjorde i gamle dage (puha! Føler mig gammel når jeg skriver sådan! )

Min pointe er bare, at i dag kan du lærer alting online, så du slipper for den frustration jeg har været igennem da jeg skulle lære at male.

Jeg ved, at der er mange som har direkte modstand på at tage online kurser, da de hellere vil ud på et live weekend malekursus. Men jeg kan ikke nå at undervise alle dem der gerne vil lære mine teknikker. Derfor har jeg kreeret et stort online malekursus som lærer dig en masse spændende teknikker.

Fordelene ved online malekurser er mange og jeg kan nå ud til mange flere. Jeg elsker at give det jeg kan videre. Personligt er jeg lige glad med at sælge mine malerier, hvilket min mand slet ikke forstår :-) Så de står i store bunker alle vegne....hahaha!

Fordele ved at tage online malekurser:

Online malekurser har revolutioneret den måde, vi kan lære og forbedre vores malerfærdigheder på. Her er nogle af fordelene ved at vælge online undervisning:

  • Fleksibilitet: Du kan lære i dit eget tempo og når du har tid, lyst og lejlighed til at male. Med et online malekursus kan du sidde derhjemme og se materialet når du er inspireret og har lyst til at komme i gang med at male. Jeg elsker det selv og sidder ofte klokken 4 om morgenen og ser videoer :-) Jeg er A menneske :-)

  • Geografi: Der er ingen begrænsninger i forhold til geografisk placering eller faste undervisningstider. Mange af mine "følgere io elever" bor i Jylland og de har derfor meget lang vej til mine live weekend malekurser. Nogle vælger at trodse den lange vej fordi de bare VIL afsted - andre vælger online kurset. Og det er begrænset hvor mange live kurser jeg har om året (4-6 som hurtigt er udsolgt)

  • Variation i kurserne: Jeg har lavet mange online malekurser, der dækker forskellige stilarter, teknikker og færdighedsniveauer. Jeg har samlet det hele i et stort online kursus PopArt for begyndere. I skrivende stund er jeg også ved at udvikle et fællesskab og en online maleklub. Altså et medlemsområde hvor du er en del af et fællesskab og har adgang til mig som din underviser, samt alle de andre elever. Det bliver episk og det hele foregår online.

  • Interaktiv læring: PopArt skolens online kurser tilbyder interaktiv undervisning gennem videoer, øvelser og feedback fra mig som underviser, samt dine "medstuderende i fællesskabet". Du kan få direkte vejledning og støtte, selvom undervisningen foregår virtuelt.

  • Vigtigheden af grundlæggende teknikker: På mine online kurser lærer du en masse grundlæggende teknikker omkring opbygning af baggrunde, dybde i malerierne, effekter og liv. Du lærer at redigerer billeder som du kan projekterer over på dit maleri, samt du lærer alt omkring det at projekterer. Du får undervisning hele vejen rundt så du har et godt fundament at arbejde videre ud fra. Derudover har du fællesskabet at støtte dig til og læne dig op af fremover.

  • Udforskning af forskellige stilarter og materialer: PÅ mine online malekurser lærer jeg dig mange forskellige stilarter, så du ikke kommer til at føle at du maler det samme igen og igen. Det kan vi ikke nå på mine weekend malekurser desværre, så her er der en klar fordel. Du kan få adgang til meget mere materiale.

     

  • Deling og netværk og gensidig inspiration: Online malekurser giver dig også adgang til mig som din underviser samt du har mulighed for at interagere med de andre elever i lukket forum. Her kan du få feedback på dine malerier, hente hjælp hvis du går i stå eller stille spørgsmål omkring teknikker, hvis du er i tvivl. Det er super inspirerende at se hvad andre maler og være med til at "løfte" dem ved at give ros eller konstruktiv feedback til, samt selv at modtage det samme.
  • Praktisk praksis og feedback: Et andet vigtigt aspekt af at udvikle malerfærdigheder er at øve sig regelmæssigt. PopArt skolens online malekurser tilbyder udfordringer, opgaver og øvelser, der giver dig mulighed for at anvende de lærte teknikker i praksis. Ved at arbejde med disse opgaver og modtage feedback fra mig som din underviser, kan du løbende forbedre dine færdigheder og identificere områder, hvor der er plads til udvikling.

  • Kontinuerlig læring og opdatering: Kunstnerisk udvikling er en løbende proces, og online malekurser giver dig mulighed for at fortsætte med at lære og opdatere dine færdigheder. Du kan vælge at deltage i kurser med forskellige sværhedsgrader for at udfordre dig selv og tage din kunst til næste niveau. Ved at fortsætte med at lære og eksperimentere kan du udvikle en unik stil og udtryk, der adskiller dig, fra andre kunstnere.

Konklusion: Udviklingen af malerfærdigheder er en spændende rejse, der kræver dedikation, praksis og læring. Ved at deltage i PopArt skolens online malekurser får du mulighed for at udvikle dine evner, udforske forskellige stilarter og materialer, samt opbygge et netværk af kunstnere.

Så tag det første skridt i din kunstneriske rejse i dag og opdag de utallige muligheder for udvikling, der ligger foran dig.

Husk, at kontinuerlig praksis og dedikation er nøglen til at blive en dygtig maler. Så kom i gang med at tage online malekurser og lad din kreativitet blomstre!

Jeg glæder mig til at sparke en masse inspiration og viden ind i dig :-)

Knus fra Mille Maj

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig popartskolens nyhedsbrev. Så går du ikke glip af fed inspiration, gode VIP tilbud og fede tips og tricks i din indbakke.

Du kan altid melde dig fra igen med et enkelt klik.

Close

Hold dig opdateret.

Tilmeld dig popartskolens nyhedsbrev. Så går du ikke glip af fed inspiration, gode VIP tilbud og fede tips og tricks i din indbakke.

Du kan altid melde dig fra igen med et enkelt klik.